Kamp mod flere modstandere


Forsvar mod angribere med skjolde

Udstyr: Tand- og skridtbeskytter.

Formålet er at kontrollere kandidatens evne til at have et overblik og undgå at blive fanget af flere angribere på samme tid. Struktur og effektive teknikker er en nødvendighed.

1. Dan kandidater forsvarer sig mod tre angribere med skjolde. Forsvareren må benytte valgfrie teknikker. Når forsvarer har afleveret træffere af god kraft, skal angriber træde tre skridt tilbage inden der må angribes igen.
Der kan varieres i øvelserne, så angriberne f.eks. har tre ”liv” eller der kan køres på tid.

Forsvar mod angribere uden kontakt

Udstyr: Tand- og skridtbeskytter

Formålet med denne øvelse er at se forsvareren bevæge sig taktisk korrekt i forhold til flere angribere. 

Angriberne må angribe med lige slag og svingslag. Forsvareren må benytte valgfrie teknikker. Det er tilladt for forsvareren at have let kontakt til kroppen og kontakt ved skub, kast og nedtagninger. Der må ikke være hovedkontakt.
Det er ikke taekwondokamp. 

Hastigheden i øvelsen, især fra angriberne, skal være lav (omkring 50% af maksimum), for at undgå skader og for at give forsvareren mulighed for at vise den taktiske forståelse.

1. Dan kandidater forsvarer sig mod to angribere.
2. Dan kandidater forsvarer sig mod tre angribere.

Forsvar mod angribere med kontakt

Udstyr: Kampvest, tandbeskytter, full-face maske, handsker, skridtbeskytter.

Det overordnede formål med denne øvelse er at se forsvareren bevæge sig taktisk korrekt under et højt stressniveau. 

Angriberne må angribe med lige slag og svingslag. Forsvareren må benytte valgfrie teknikker. Det er tilladt for forsvareren at have let kontakt til kroppen og kontakt ved skub, kast og nedtagninger. Der må ikke være intentionel hovedkontakt.

3. Dan kandidater forsvarer sig mod to angribere.
4.+ Dan kandidater forsvarer sig mod tre angribere.

Vurderingskriterier

  • Effektivitet
  • Taktisk forståelse
  • Korrekt bevægelse
  • Korrekte teknikker på korrekte afstande
  • Kontrol og afstandsbedømmelse
  • Struktur
  • Kraftgenerering på skjolde